Ahm & Lund er en københavnsk tegnestue grundlagt af designeren Isabel Ahm (f.1980) og møbelsnedker Signe Lund (f.1991). De to arbejder i krydsfeltet mellem håndværk og design med en fælles tro på æstetisk bæredygtighed og langtidsholdbart design. De skaber produkter med dyb, materiel forståelse og mening. De to mødtes i forbindelse med udstillingen ’Skud på Stammen 2016’, et initiativ fra tømreruddannelsen ’NEXT’ i København. De deltog begge i det danske tv-program ’Danmarks Næste Klassiker’. Derefter besluttede de at slå sig sammen og starte et studie.