Bernard-Albin Gras bliver født i 1886 i Saint Raphaël i Frankrig. Man kan vist roligt sige at lampe-design begyndte med Bernard-Albin Gras. Med det elektriske lys´ indtog, manglede der simpelthen skærm og lampe-design som kunne gøre det ud for de skarpe pærer og hvad skulle pæren monteres i. Allerførst ønskede Bernard-Albin Gras at dække behovet for fleksibel, mobil og funktionel design. Og en lampe der kan holde sin position. Han er selv uddannet ingeniør og formgiver og hans far var snedker og kendte udmærket til den manglende grund- og punktbelysning under arbejdet. Hans første tanke var derfor, at designe lamper til industrien. De små systuer i Paris fik også hurtigt øjnene op for designet og ret hurtigt blev lamperne populære i industrien, på kontorer, laboratorier og operationsstuer. Lamperne er uden skruer og svejsninger og kugleleddet af materialet bakelit. Robert Dudley Best besøgte fabrikken i Paris og det kom Bestlite lampen ud af. MEN da først Le Coubousier begyndte at bruge den – fik lampen for alvor fart på. Passede til den berømte Bauhausstil som Le Coubousier bl.a er ophavsmand til. Efter 2. verdenskrig kunne man ikke længere skaffe bakelit til kugleleddet – og derfor gik lamperne ud af produktion. Selveste Bernard-Albin gras solgte firmaet, men noget senere kom 3 lampefolk på banen og lampegras blev dannet. Kugleleddet kommer nu fra Kina og kuglen fra en billardfabrik i Tyskland. Bernard-Albin Gras døde i 1943, men heldigvis lever hans design stadig. I dag hedder firmaet DCW edition.