Multikunstneren Piet Hein designede i 1968 PIET HEIN stolen med udgangspunkt i hans berømte superellipse form som han tog i brug ved udformningen af både sæde og ryg fastgjort på et elegant stabelbart stålstel. Den lette og grafiske stol er et møbel i visuel balance med stor siddekomfort og bevægelsesfrihed. Selvom PIET HEIN stolen oprindelig blev tegnet til superellipsebordet i 1968 har den aldrig tidligere været i produktion før Sibast Furniture nu kan præsentere den superelliptiske stol for første gang nogensinde.